Johan van Oldenbarnevelt | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 14. september 1547 ![]() Amersfoort, Holland ![]() |
Død | 13. maj 1619 (71 år) ![]() Haag, Holland ![]() |
Dødsårsag | Halshugning ![]() |
Bopæl | Amersfoort ![]() |
Far | Gerrit van Oldenbarnevelt ![]() |
Mor | Deliane van Weede, Vrouwe van Stoutenburg ![]() |
Ægtefælle | Maria van Utrecht ![]() |
Børn | Geertruyd van Oldenbarnevelt, Maria van Oldenbarnevelt, Reinier van Oldenbarnevelt, Willem van Oldenbarnevelt ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Università degli Studi di Padova ![]() |
Beskæftigelse | Diplomat, advokat, politiker ![]() |
Fagområde | Diplomati, politik ![]() |
Signatur | |
![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Johan van Oldenbarnevelt (født 14. september 1547 i Amersfoort, død 13. maj 1619 i Haag) var en nederlandsk diplomat og rådspensionær. Han blev kendt som Fædrelandets far.[1]
Efter fuldført uddannelse og rejser i udlandet slog han sig ned som advokat i Haag. Fra 1572 var han Vilhelm I af Oraniens nærmeste medarbejder i kampene mod spanjolerne. Efter Vilhelms død i 1584 blev han leder, rådspensionær, over de forenede nederlandske provinser.
Oldenbarnevelt var kalvinist, men meget moderat og tilhørte de såkaldte remonstranter. Han var tilhænger af provinsernes selvstændighed i forhold til centralmagten og kom derfor i konflikt med Morits af Oranien. Dette førte til hans fald, og i 1618 blev han arresteret og tiltalt for højforræderi. Han blev henrettet ved halshugning i Haag.